Magnesium | Blog om kinesiologi test og behandling

BNT: Balancing Nutrition and Toxicity

Australske Philip Rafferty har bragt en helt ny og fantastisk kinesiologisk test og afbalancering til Danmark. Et af fokusområderne i testen og afbalanceringen er Magnesium (Mg), som ifølge Philip Rafferty i mangeltilfælde er grundårsagen til alle mulige tilstande lige fra ADHD over Nyresten til Osteoporose.

Philip Rafferty's liste over symptomer på magnesium mangel er ganske lang og omfatter

  • ADHD
  • Allergi
  • Artritis
  • Astma
  • Fibromyalgi
  • Kronisk smerte
  • Kronisk træthed
  • Migræne
  • Muskelspjæt, spasmer, kramper
  • Nyresten
  • Osteoporose
  • Stress fra livsbegivenheder

Philip Rafferty har vist, hvordan det er muligt at teste og afbalancere kroppen så den igen kan optage Mg og undgå ovenstående mangeltilstande. Den lange liste vidner om, hvor vigtig Mg er for vores sundhed og om, hvorfor mange alternative behandlere har fokus på det.

Testen afdækker bl.a.

  • Magnesium underskud
  • Kviksølv toksicitet
  • Fluor toksicitet
  • Kalk / Calcium overskud
  • Zink ubalance
  • Kobber ubalance
  • Dehydrering
  • Binyre / Nyrestress / Adrenalin / Kamp / Flugt

BNT: Balancing Nutrition and Toxicity test og afbalancering.


Book tid

Comments

Magnesium mod astma og allergi

Overalt, hvor jeg ser hen, skriver alternative behandlere artikler om det "nye" supermineral Magnesium (Mg) og alt det gode Mg kan gøre. Jeg vil ikke holde mig tilbage med også at komme med min vinkel. Kinesiologer kan nemlig teste om du overhovedet kan optage Mg. Hvis ikke, så kan du få en afbalancering, der hjælper din krop til igen at optage Mg og få glæde af alt det gavnlige Mg kan. Mere om dette nederst i nyhedsbrevet.

Min motivation for at skrive om Mg er, at det også støtter kroppen imod astma og allergi!
Så nu er vi pludselig inde på min boldgade...

Vitalrådet fortæller om flere
rapporter, der de senere år har sat mangel på Mg i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere Mg astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion.
 
Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind – især ikke ud. Det har dog vist sig, at Mg har den modsatte effekt. Det udvider bronkierne.

Et hold brasilianske læger har ved forsøg for nylig påvist at Mg hjalp de astma og allergibørn der deltog. Der var til sammenligning en gruppe af børnene, der fik placebo (kalktabletter). De, der fik Mg, havde i de to måneder forsøget varede betydeligt færre dage med astmaforværring. Ydermere kunne man konkludere, at de faktisk blev mindre allergiske.

Vores egen Radiodoktor bakker i sin online artikel om
høfeber også op om Magnesiums positive effekt på allergi.

Kan du optage Magnesium?
Tænk på at du ikke er, hvad du spiser, men hvad du optager!

Kinesiologiske tests viser, at mange mennesker i virkeligheden ikke kan optage Mg. Dvs. du kan spise lige så meget Mg holdig mad du lyster, men kroppen får ikke gavn af den indtagede Mg. Den bliver simpelthen ikke omsat, som den burde.

Hvis du ikke optager Mg, så er en af følgevirkningerne, at du heller ikke optager kalk som du skal. Det er blot en ud af mange følgevirkninger.

BNT: Balancing Nutrition and Toxicity test og afbalancering.


Book tid

Comments

Magnesium Wellness

En af mine nyeste kæpheste er Magnesium. Jeg fik for alvor øjnene op for brugen af Magnesium en dag, hvor jeg selv havde rigtig meget brug for det.

Det var en varm og solrig dag, hvor jeg "kom til" at gå 11 km herude på landevejene. En skøn skøn gåtur. Da jeg kom hjem kunne jeg dog godt mærke, at min krop var ikke havde det så skønt mere. Jeg værkede overalt i musklerne og var utrolig træt i fødderne. What to do?

Jo, først tog jeg sprayflasken med min hjemmelavede Magnesium Olie og gav alle de ømme muskler et godt pift olie. Herefter tog jeg et 20 min. langt fodbad med varmt vand tilsat 1/2 kop Epsom Salt (magnesium sulfat). Kuren blev afsluttet med et brusebad, hvor jeg skyllede den overskydende olie af kroppen. Jeg kunne mærke en helt klar forbedring i kroppen. Musklerne var ikke nær så ømme og jeg følte mig oplivet og ikke træt efter den lange gåtur.

Men først næste dag forstod jeg den fulde virkning af kuren. Jeg var slet ikke mærket af, at jeg havde overanstreng kroppen dagen før. Ikke nogen smerter eller ømme muskler nogen steder. Jeg var rask og rørig!

Fidusen med at sprøjte Magnesium Olie på kroppen og tage Magnesium i et fodbad er, at det lynhurtigt optages af kroppen i forhold til Magnesium i tabletform. Det er genialt til akut opstået smerte eller overanstrengelse af musklerne. Fidusen er hermed givet videre.

Opskrift på Magnesium Olie
1/2 kop Magnesium Chlorid flager
1/2 kop vitaliseret eller distilleret vand
en glasskål
en tom sprayflaske - plastik er ok

Kog det vitaliserede eller distillerede vand. Bland Magnesium Chlorid flagerne i det varme vand og rør rundt indtil flagerne er opløst. Lad blandingen køle ned og hæld derefter på sprayflasken. Voila! Den er klar til brug.

Hvis du ikke kan få fat i Magnesium Chlorid, så er der en færdigblandet Magnesium Olie på vej i handlen gennem Helsam. Spørg efter det i din lokale helsekost.

Epsom salt (magnesium sulfat) kan købes i Helsam og bruges til fodbad eller i badekar. Det kan ikke bruges til Magnesium Olie.

Pssst. Vitalrådet fortæller, at Magnesium gavner astmatikere og allergikere. Radiodoktoren kan også berette om Magnesium's gavnlige virkning mod allergi. Læs mere
her og her.
Comments