Kundehistorie | Blog om kinesiologi test og behandling

Allergiker kom ud af »glasklokken«

Uden at vide det var Charlotte Shanti allergisk overfor meget af alt det skønne, naturen byder på i overflod. En kollega inspirerede hende til at besøge en klinik, der behandler allergier på en helt ny måde – ved hjælp af kinesiologi. Det hjalp. I dag er Charlotte Shanti trådt ud af »glasklokken« og frygter hverken at slå græsplænen eller gå en tur i skoven. Hun etablerede for tre år siden sin egen allergiklinik, Lyderslev Bygade 4, hvor hun hjælper andre med allergiproblemer, og på søndag den 1. marts har klinikken »Allergifrihed« tre års fødselsdag

LYDERSLEV: ”Jeg har min egen allergiklinik, hvor jeg ved hjælp af kinesiologi hjælper mange, også børn, til allergifrihed uden brug af medicin og uden bivirkninger; men sådan har det ikke altid været. Jeg led selv af allergi, da jeg prøvede en ny behandlingsmetode med kinesiologi, som fjernede alle mine symptomer og virkede så godt på mig, at jeg fik lyst til selv at lære metoden og hjælpe andre.

Allergifrihed-i-Stevnsbladet-lilleLæs mere...
Comments

Kundehistorie

Det glæder mig hver gang en kunde har lyst til at skrive feedback til mig. Det giver klarhed for mig på mange planer og inspirerer mig.

I den følgende tekst fra Facebook fortæller Massage Terapeut RAB Heidi, hvad hun har fået ud af sine besøg her i klinikken.
 
46c97be9-d340-472b-9f23-46c0b399df91
Comments

Kundehistorie

Mia Sabina fortæller om, hvordan fastlåst følelse "angst" bliver vendt til "tryghed"

En grundlæggende angst blev ved med at genere, forstyrre min nattesøvn og lå som en underliggende uro under det hele. Det var utrolig belastende. Kendte Shanti fra nogle allergi behandlinger, og kunne godt mærke at den behandling, hun kalder Fastlåste følelser, kaldte en del på mig. Jeg besluttede at bestille en tid og se hvad der skete.

I starten kunne jeg sagtens følge med og var fortrolig med hvad armen svarede ja og nej til, men så begyndte det pludselig at blive den omvendte verden. Jeg forstod slet ikke hvad hun spurgte om og min arm svarede det modsatte af hvad man burde forvente. Faktisk svarede mit system ja til at jeg følte angst og det skulle være sådan, og nej til at jeg følte mig tryg. Af en eller anden grund havde mit system bildt sig selv ind at den skulle holde fast i følelsen af angst. Det var rigtig uheldigt. Hun måtte forklare det for mig mange gange før jeg forstod, hvilken omvendt følelse jeg bød min krop at være i. Med denne fastlåste følelse af angst, var det svært at komme sig og blive rask.

Shanti bankede forsigtigt forskellige steder på kroppen mens jeg sagde beskæftigelser. Det sled og skubbede på hjernebjælken. Det var den følelse jeg havde og presset blev større og større, indtil det føltes som om skuffen i hjernebjælken gik op og energien væltede ind i den side, som åbenbart havde været blokeret for energi. Strømmen skulle vendes, så min krop svarede Ja til at føle tryghed, og ikke angst, hvilket den gjorde efterfølgende. En del af angsten sad i kæberne og blev løsnet til sidst. Det var som om det gav lov til at løsne sig da strømmen vendte.

Da jeg rejste mig fra briksen sagde mit system ja til at min grundfølelse var tryghed og ikke angst. De efterfølgende dage var mit system i vældig uro, jeg var træt og irritabel. Kroppen rensede ud og jeg havde det blandet, men så begyndte det at vende og roen begyndte at indfinde sig.

Det er nu ca. 1 måned siden jeg fik behandlingen. Det føles som en slags vendepunkt for mit noget hårdprøvede system, og jeg fornemmer hvordan det stille og roligt bliver mere og mere stabilt. Måske ville jeg have godt af en behandling mere for at sætte lidt mere skub på det tog, der nu er kommet op på skinnerne igen, men det var også en lidt unormal stor belastning mit system var udsat for, så det er vel naturligt nok.

Dejligt nu at leve efter en anden grundfølelse end den jeg havde.
Sikken rod der skulle ryddes op i.

a0cef6fb-cea9-4e5b-9632-1b3bd7f40cf2
Comments

Kundehistorie om Candida

Jeg har modtaget feedback fra en kunde, der ønsker at være anonym. Hun har været til test og behandling for Candida Albicans og fortæller følgende, som jeg ønsker at dele med jer: 

"Jeg fik konstateret candida hos en hudlæge i Hundige i september 2007 efter at andre læger ikke kunne finde ud af hvad der var årsag til mine symptomer. Hos hudlægen fik jeg nogle kapsler jeg skulle spise hver dag og jeg fik det hurtigt bedre, og efter nogle måneder gik jeg ned i dosis så jeg fik 2 kapsler 2 gange om ugen.

Det har jeg så gjort i 5 år, hver gang jeg satte dosis ned fik jeg alle gener igen. Jeg har tit været irriteret over at det ikke kunne forsvinde helt og at jeg skulle blive ved med at tage medisin for at holde candidaen væk.

Så hørte jeg om at Charlotte havde god erfaring med noget som var effektivt mod svamp, så jeg blev testet hos hende og fik anbefalet en kur - jeg skulle tage kuren i 8 uger, men efter 1 1/2 uge på kuren er slimhinderne helet helt op - og jeg er super super glad og lykkelig for at jeg blir fri for tage medisin og ikke skal plages af diverse symptomer og gener - jeg forsatte selvfølgelig med kuren i de 8 uger som jeg blev testet til."

Det er simpelthen så skønt at modtage sådanne kundehistorier. Det gør mig rigtig glad.


Book tid
Comments

Kundehistorie

En kunde, der ønsker at være anonym, fortæller om kinesiologibehandlingen "fastlåst følelse":

"Under en behandling hos Shanti kom vi frem til at jeg skulle arbejde med fastlåste følelser. Jeg havde nemlig kort tid forinden mistet mit arbejde, og gik rundt med en frygt for hvordan jeg skulle klare alle mine udgifter, uden min normale faste indtægt. Ofte havde jeg en knude i maven, og det gav selvfølgelig også anledning til heftige diskussioner med min partner.

Shantis behandling var meget hurtig og enkel. Et par gange undervejs tænkte jeg, at det var noget underligt noget hun havde gang i, men på den anden side, så havde jeg også tillid til hendes metoder, da hun tidligere har hjulpet mig af med allergi.

Det er helt fantastisk, for siden denne ene behandling har jeg jeg ikke været bekymret eller angst for min økonomiske situation. I stedet for at gå i panik, så har jeg konstruktivt kunne drøfte situationen med min parter og finde realistiske muligheder, som vi kan arbejde med.

Shanti har selvfølgelig ikke løst mit økonomiske problem, men hun har fjernet min knude/angst i maven, og det har givet mig et overskud til at se positivt på tingene. Senere har Shanti også hjulpet mig af med præstationsangst, der også viste sig at være en gammel fastlåst følelse."

Comments

Kundehistorie

Jeg har modtaget feedback fra en kunde, som jeg gerne vil dele med jer.

Heidi Charlotte Larsen skriver:

"Vigtig besked til alle der slås med allergi. I skal besøge Allergifrihed og prøve, hvad den dygtige behandler Shanti kan gøre for dig og din allergi.

Jeg har selv haft allergi i over 25 år og prøvet de fleste behandlinger med meget lidt held, men så ville skæbnen at jeg mødte Shanti, og efter 2 behandlinger har jeg med stor spænding afventet, at birkesæsonen skulle komme, og med et ordentligt brag i år 4600 på pollenskalaen.

Til min store glæde og lettelse har jeg ikke haft symptomer, og jeg indrømmer gerne, jeg VAR meget skeptisk, men er nu meget overbevist .

1000 tak for en superdygtig og professionel behandling."

Comments

Kundehistorie

R er en ung kvinde, som fik et blackout mens hun cyklede. Hun faldt af cyklen og slog sig voldsomt på læben, fortænderne og dermed også kæben.

Da hun kom til mig til 1. session håbede hun på at jeg kunne hjælpe hende af med hendes flovhed over at den ene fortand var blevet mørk i farven, og at den snurren hun havde i læben kunne forsvinde. Begge gener lå som 8 på en skala fra 1 - 10. Herudover var hendes krop anspændt, nakken gjorde ondt og hun var svimmel og træt. Hendes energisystem kunne jeg teste var "nede".

Hun fik første del af kæbeafbalanceringen.  Bagefter testede jeg frem til at hun skulle tage magnesium og zink indtil vi igen skulle ses 14 dage efter. Jeg testede også frem til at hun skulle lave hjemmearbejde hver dag på 2 x 10 min. Generne, som før behandlingen lå på 8 var nu røget ned på 2 på en skala fra 1 - 10.

14 dage efter kom R til 2. session. Jeg startede med at følge op på 1. session. Hun kunne slet ikke huske, at hun havde klaget over den mørke tand og den snurrende læbe. Det var ikke mere aktuelt! I stedet var det nu bare den øverste del af ryggen, der drillede. Hendes træthed var aftaget og denne gang testede hendes energisystem OK.

Hun fik nu anden del af kæbeafbalanceringen. Bagefter testede jeg frem, at hun skulle tage magnesium og zink i 14 dage mere. Der var ikke brug for hjemmearbejde.

2 1/2 uge efter endt behandling fik jeg følgende glade mail fra hende:

"Hej Charlotte Shanti!

Det går meget bedre. Jeg har ikke ondt i kæben mere og er mindre svimmel og træt. Det er rigtig dejligt. Tak for hjælpen
😄

Mange Hilsner R!"

Comments

Varme ord fra en kunde

Arne har været så elskværdig at overraske mig på mail ved at sende mig følgende ord, som varmede mig meget. Jeg ved jo godt, at allergibehandlingen vha. kinesiologi virker, men det er skønt at blive bekræftet af andre mennesker. Arne er iøvrigt 72 år gammel og har døjet med allergi hele sit liv. Han skrev til mig:

"Jeg syntes at jeg vil fortælle dig, at din behandling jeg fik d. 27-05 mod allergi har virket fantastisk godt. Jeg har har kun haft symptoner en dag i starten af sæsongen hvor det plejer at starte, det var den 23-06. Så tog jeg næsesprai, og siden har jeg faktisk ikke haft symptoner, hvor jeg ellers plejer at have det elendigt. Nu håber jeg bare at det holder resten af sæsongen, som plejer at vare til ind i september. Jeg syntes bare at du skulle høre at du har gjort et godt arbejde for mig, hvor lægerne ikke har kunne hjælpe mig.
Venlig hilsen
Arne Dilling-Hansen"

På min hjemmeside kan du læse andre hyggelige beskeder fra tidligere og nuværende kunder. Arne er iøvrigt ikke min ældste kunde - næ, hun er skam 90 år og har besluttet, at hun nu vil være allergifri!



Comments