Kæbeafbalancering er healing og wellness | Blog om kinesiologi test og behandling

Kæbeafbalancering er healing og wellness

Kæbeafbalancering er en utrolig behagelig, dybtvirkende og afstressende behandling. Udover at den kan afbalancere en masse forskellige ubalancer, så kan den også godt stå alene som en skøn healing og wellness behandling.

Behandlingen er udviklet af den anerkendte australske Kinesiolog og Reiki healer Philip Rafferty, og den er en smuk symbiose mellem healing og kinesiologi.

Philip har fundet ud af, at ubalancer i kæbeområdet kan være årsag til næsten enhver tænkelig ubalance i kroppen. For at vi kan fungere optimalt, er det derfor vigtigt, at alle muskler og ligamenter i kæbeområdet er i fuldstændig balance.

Der kan opstå ubalance på grund af
 
• trafikuheld
• piskesmæld
• stress
• slag på hovedet eller i kæbeområdet
• tandlægebesøg
• tandbøjler
• bihulebetændelse
• kronisk træthed

Det kan resultere i mange symptomer som problemer og / eller smerte
 
• når man tygger
• åbner / lukker / bevæger kæben fra side til side
• tænderskæren
• knækken i kæben
• tinnitus
• svimmelhed
• migræne
• hovedpine
• tandpine
• uklart syn

Philip skabte en unik behandling, hvor man over 2 sessioner får en dybtgående afbalancering af kæbeområdet. Nogen får også hjemmearbejde, hvor de skal udføre nogle enkle øvelser på ca. 10 - 15 min. om dagen. Kinesiologien fortæller om der er behov for at forstærke behandlingen med hjemmearbejde.

Jeg har efterhånden brugt kæbeafbalanceringen i mange forskellige sammenhænge og jeg bliver ved med at forbløffes over, hvor mange ubalancer den retter op på. Der hvor jeg har været allermest imponeret er, hvor nogen er kommet med akut stress. Min holdning er, at der ikke skal "pilles" for meget ved nogen, der har akut stress og her passer kæbeafbalanceringen perfekt. Afbalanceringen er så blid, at den går ind og støtter personen lige der hvor de er, så de kan holde ud at være i deres krop og få et roligere mindset, der gør at de bedre kan overskue deres situation.

Kæbeafbalancering egner sig også til børn, fordi den på en meget blid måde løsner spændinger - fysiske som psykiske.
blog comments powered by Disqus